Beregning af COVID-19 Smittetal

Se modellen her

Modellen

5.8 millioner mennesker i Danmark er individuelt repræsenteret i modellen. Med data fra Danmarks Statistik (m.fl.) laver modellen en repræsentation af hver person i hele Danmarks befolkning. Du er også repræsenteret. Hver eneste person har en alder, bor på en rigtig adresse, bor sammen med familie eller andre, har et arbejde, går i skole eller er pensionist, og har venner og kammerater

Se modellen her

Modellens opstart
Modellen vælger nogle personer, som er smittede til en start. I hver kommune vælger modellen et antal af smittede svarende til SSIs daglige smittetal. De smittede personer vælges tilfældigt inden for hver kommune med en aldersfordeling svarende til tallene fra SSI. På den måde følger modellen i nogle dage smittetallene fra SSI, derefter kan modellen selv beregne nye smittetal. Modellen skifter altså fra at følge SSIs tal til helt selv at beregne smittetallene dag efter dag.

Teoretisk eksempel. Smittespredning fra Silkeborg kommune

Spredning af smitte
I beregningerne spredes smitten gennem de aktiviteter personerne udfører. Nogen går på arbejde, andre går i skole. Nogen dage går man på indkøb i lokalområdet, andre dage køber man ind i de nærmeste storcentre. Familier besøger deres venner, og børn leger med deres kammerater. Ikke alle aktiviteter udføres hver dag. Skole og arbejde er mest på hverdage, mens besøg hos venner og storindkøb måske overvejende er i weekenderne. Alle oplysningerne er bygget ind i modellen, og oplysningerne sørger for at modellen kan give et realistisk billede af, hvordan smitten spreder sig i samfundet. På figuren nedenfor er vist et teoretisk eksempel på, hvordan en smitte spredes fra Silkeborg kommune til andre kommuner og landsdele.

Restriktioner
Modellen inkluderer mange muligheder for at simulere restriktioner. Nogen restriktioner er generelle, som at tage maske på, mens andre kan være meget specifikke. Det er enkelt at lukke skoleklasser. I modellen (som i virkeligheden) gøres det ved at lade eleverne bliver hjemme. Når eleven ikke længere går i skole, forsvinder smitte bidraget fra skolen med det sammen. Modellen giver mulighed for at simulere selv de mest detaljerede restriktioner. Med modellen er det f.eks. kan man give et bud på genåbning af frisørsalonerne eller konstruktionen af efterskole-bobler.

Virus varianter
Her i 2021 har det navnlig været frygten for den engelske virus variant (B.1.1.7), der har bestemt hvilke restriktionerne regeringen pålægger os. Den engelske variant udbreder sig meget hurtigere end de øvrige varianter. Når modellen udvælger de smittede personer, vælger den samtidigt hvilken virus variant personen har. For personer smittet med den engelske variant giver modellen hurtigt smitten videre til andre personer, og hele tiden føres der regnskab med hvem, der er smittet med hvilken virus variant. Figur med hvordan den engelske virus æder sig ind.

Vaccinationsprogram
Sundhedsstyrelsens aktuelle vaccinationsprogram er lagt ind i modellen. Parallelt med at regne nye smittetal, udvælger modellen også personer til vaccination. Udvælgelsen følger de grupper, som Sundhedsstyrelsen har opdelt befolkningen i. På den måde reduceres smittespredningen efterhånden som tiden går.

Se modellen her

Advertisement